Brødrene Grimms eventyr bliver vakt til live

Into The Woods indtager Glassalen i Tivoli

Den 18. marts 2022 har Sondheim-klassikeren Into The Woods premiere i Glassalen i Tivoli. Baseret på Brødrene Grimms eventyr; Askepot, Rødhætte, Rapunzel og Jack & bønnestagen, stiller Into The Woods skarpt på livets uforudsigelighed. På scenen er blandt andre Stig Rossen, Joachim Knop, Julie Steincke, Hanne Uldal og Mikkel Vadsholt, mens en af landets markante stemmer – Ghita Nørby – netop ligger stemme til kæmpen fra Jack & bønnestagen.

Med den legendariske komponist Stephen Sondheims mesterværk, bliver Glassalen i Tivoli forvandlet til et magisk univers, der i instruktør Peter Langdals forførerende iscenesættelse undersøger, hvilken indflydelse mennesker egentlig har på de liv, de lever – og de liv, de gerne vil leve.

Into The Woods er baseret på Brødrene Grimms bedste eventyr og fortalt af fænomenale sangere, skuespillere og musikere. Det er et eventyrligt univers, hvor velkendte figurer væves ud og ind af hinandens historier, og mødes på kryds og på tværs. 

Into The Woods oplevede en stjerneregn fra anmelderne, da den havde Danmarkspremiere i 2017. Det Händer gav den bl.a. 5 stjerner og bl.a. roste castet og de extravagante kostumer. Jyllands-Posten gav den ligeledes 5 stjerner og kaldte det “en luksusopsætning” og “den bedste musical i Tivoli i mange år”.

Om Stephen Sondheim 
Legenden, lyrikeren og komponisten Stephen Sondheim (1930-2021) berigede i over 60 år den internationale musicalscene med sangtekster og musik. Hans eviggyldige opsætninger har indtaget Broadway af flere omgange og vundet en række Tony Awards og Grammy Awards samt Pulitzerprisen og en Oscar. Udover Into The Woods har han blandt andre været medskaber af West Side Story (1957), Sweeney Todd (1979) og Road Show (2008).  

Læs mere på www.intothewoods.dk

FAKTA
Premiere: 18. marts 2022
Venue: Glassalen i Tivoli, København
Iscenesættelse
: Peter Langdal
Scenograf
: Benjamin la Cour
Kapelmester
: Mikkel GomardKostumedesign: Karin Betz
Parykdesign & maskør: Camilla Kreutzmann
Oversættelse: Thomas Bay & Mads Æbeløe Nielsen
Producent: Heltemus ApS
Kunstnerisk leder/kreativ producent: Thomas Bay

CAST
Fortæller: Stig Rossen
Stemme til Kæmpen: Ghita Nørby
Heks: Julie Steincke 
Bager: Christian Lund
Bagerens kone: Silke Biranell
Askepot: Maria Wichmann
Jack: Mikkel Moltke Hvilsom
Prins og ulv: Joachim Knop
Prins og ulv: Henrik Launbjerg
Rødhætte: Sofie Amalie Kronborg Christensen
Rapunzel: Sandra Elsfort
Bedstemor: Hanne Uldal
Jacks mor: Sara Gadborg
Askepots far og Hofmarskal: Mikkel Vadsholt
Askepots stedmor: Anne Suppli
Florinda: Astrid Højgaard Lundgreen
Lucinda: Caroline Gustafsson
Mælkehvid: Eric Hallengren
Ensemble: Thea Boel Gjerum
Ensemble: Helmer Solberg
Ensemble: Cathrine Kronborg Tøt
Ensemble/swing: Jonas Suurballe Christensen